17/8-2017 Sov sødt lille Mai-Tai

Vores skønne, skøre og glade lille Mai-Tai er rejst op til Kishi.

Mai-Tai blev pludselig syg og sov stille ind i mine arme hos dyrlægen.

Hun har været en fantastisk kær ven. Ikke en stor udstillingsstjerne – Hun hadede det, så hun slap ret hurtigt. Men så kunne hun SÅ meget andet –  Tricks og kunster, dét var lige hende og vores drenges aller bedste lille puttehund.

Mai-Tai har skænket os 2 kuld hvalpe. Det seneste kuld er faktisk født i dag d. 18/8-2008, for præcis 9 år siden.

Jeg tror på at Mai-Tai har fundet Kishi og de igen putter med hinanden.

Mai-Tai blev 13 år og 8 mdr – Sov sødt lille Mai-Tai til vi ses igen.