Happy Noise Shih Tzu

En Shih Tzu er en glad lille race i gruppen af små selskabshunde. Racen er intelligent og har det herligste, kærligste, gladeste væsen og den knytter sig tæt til sin familie. Dermed menes at den forventer at være del af familien.

Den elsker gåture, ikke nødvendigvis lange, mere det at komme med familien ud at opleve eller iagtage verden. En Shih Tzu kan drøne rundt og være fuld af spilopper hvis omgivelserne (og familien) tillader det  – Ligesom den med stor arrogance kan sidde og blot iagtage hvad der foregår omkring den. Happy Noise Shih Tzu

Racen er relativ let at opdrage og er en god nybegynder hund – Hvis man ser bort fra den lange pels!

Pelsplejen er et kapitel for sig… Ikke fordi det som sådan er svært, for det er det ikke – Men det er vigtigt at man lærer sin lille ven at dette er en af dagens ritualer, lærer den fra lille at ligge stille, så den kan børstes, redes og soigneres – også under maven! Og vigtigt at man dagligt får taget sig tiden til dette, da pelsen i løbet af få dage kan filtre i sådan grad, at mange giver op og opgaven bliver ganske håbløs.  Det er ikke sjovt for en hund at skulle redes og børstes, når pelsen er fuldstændig sammenfiltret – Dette kan være meget smertefuldt.

Happy Noise Shih TzuMange vælger at klippe racen kort i en “hvalpeklip” – Dette letter pelsplejen en del, man må bare ikke lade sig snyde til at tro at den så ikke skal pelsplejes… Men det bliver mere enkelt og tager knap så lang tid i dagligdagen, ligesom man slipper for at hunden bærer blade, kviste, grene osv. med indendørs i pelsen. En kortklippet Shih Tzu er også ganske bedårende.

Alle opdrættere af racen, er set med vores øjne forpligtede til at lære hvalpekøbere at pelspleje deres Shih Tzu og hvalpekøbere er forpligtede til at søge råd og vejledning hos opdrætteren, hvis de oplever problemer.

Der oplyses på mange hjemmesider om Shih Tzu at racen ikke gøer – Dette er en skrøne, da racen oprindeligt var vagthund i klostre og på paladser i Tibet/Kina hvorfra racen stammer. Den giver lyd når der er noget på færde og familien skal gøres opmærksom på dette..

Man kan se/læse mere om racen på http://shihtzudanmark.dk