Vi har den store glæde at nogle af vores drenge fremvises i udstillingsringen, samt at vi har fået lov til at “låne” dem til at videreføre vores opdræt.

Derfor kan vi på denne side stolt fremvise nogle af disse skønne drenge.

Happy Noise Felix

Charlie”

25.11.2009

Happy Noise Felix “Charlie”

Charlie er Lotus barn og levede sit herlige hundeliv indtil 2014 som kortklippet familiehund. Charlie er et ægte kærlighedsbarn, med et helt fantastisk væsen. Han er nok den hund vi kender, som igennem hele sit liv har haft allerflest kælenavne. Den som nok hænger mest ved er “Lille Fis”, som han allerede blev døbt ved sin fødsel. Dette fordi han var en lille bitte, men livskraftig dreng der slet ikke stod tilbage for sine 3 store brødre. At han så er en tro kopi af sin mor, gør jo absolut ikke ikke noget! Der er SÅ mange ligheder – Ikke blot udseendemæssigt, men også af sind. Charlie er en hund der “snakker”.. Han knurrer, spinder som en kat når han er veltilpas. Dette kendetegn har han efter sin morfar, Remi som også var en talende hund.

Charlie er igen i fuld pels – Den mest fantastiske pels og vil blive fremvist i et eller andet omfang i udstillingsringen for de dommere der vil sætte pris på hans type.

Vi er meget beærede over at vi har fået lov til at have ham boende i en kort periode, så vores lille stævnemødeprojekt har kunne lykkes. Jeg er meget lykkelig over at få lov til at trække nogle af vores “gamle” gener tilbage i mit opdræt. Og ser meget frem til at kunne præsenterer Charlie babes 🙂

Charlie er ejet af Marianne Schaumann.

Charlies stamtræ

Charlie i haven 2017

Happy Noise Twinkle Little Star

“Nemo”

26.01.2013

Happy Noise Twinkle Little Star “Nemo”

Nemo er et Nullah barn. Han lever som sin families lille lykkebringer, med sin søn Casanova fra Bella’s og hans kuld fra 2015. Nemo er udstillet nogle få gange til og med juniorklassen med meget fine resultater. Han er idag klippet i bamseklip, så han udstilles ikke længere – Men lever det fede hundeliv som familiens kæledække 🙂

Han har sammen med Bella lavet 6 super skønne og smukke hvalpe. De to piger Vita og Gioia som bor herhjemme hos os og Dario, Ti Amo, Amico og Casanova. De er alle 6 udstillet og gør det bare så flot, men det er en helt anden historie.

Måske vi ser ham igen, på et tidspunkt i udstillingsringen? Måske ikke?..  Hvilket også er fuldstændig ligegyldigt for os. Han har vist sit værd i udstillingsringen og har medvirket til at lave et helt fantastisk kuld hvalpe, som vi er meget stolte af.

Nemo ejes af Gitte Sørensen.

Nemo afstamning

Alle Nemo og Bella babes til DKK udstillingen i Fredericia 2016. Den sidste gang i hvalpeklasse.