9 December 2013 – Tak for i år!

Inden længe skal vi fejre Julen og tage afsked med endnu et herligt og begivenhedsrigt år..

Og hvilket år vi har haft! 🙂

Året startede med Nullah’s første hvalpkuld – Hvilken gave og oplevelse. 6 smukke og velskabte hvalpe, så dagens lys her d. 26 januar. En pragtfuld tid og kæmpe oplevelse i fællesskab med hundemor at opfostre og socialisere den lille flok.

Nullah's hvalpe 2013

Tiden med hvalpe går så ufattelig hurtigt – Inden man ser sig om er de klar til at flytte hjem til deres nye familier..

Vi er SÅ glade for og stolte af de 5 familier som tidligt i foråret overtog deres nye lille familiemedlem – Tak til Jer alle som tager så fint vare på opgaven som hvalpekøber. Det betyder ALT for os!

Hvalpene 8 uger gamle

*

Af dette hvalpekuld valgte vi at Boogie skulle blive boende herhjemme, da vi rigtig gerne ville udstille ham og se hvordan dette kuld udviklede sig. Om hvalpene ville ende op, som vi forestillede os i planlægnings fasen. Og det kan man vist godt sige…

Boogie Årets Shih Tzu Baby - 3, 2013

 Vi er rigtig stolte af denne skønne “Prins Charming”, som endte op med at blive

Årets Shih Tzu BABY – 3, 2013

Boogie startede sin udstillingsdebut i Kroatien, blot 3 mdr. gammel. På de 4 udstillinger i Kroatien blev han bedste baby ved 4 forskellige dommere. Han gik i udstillingsringen som om han ikke havde bestilt andet.

*

I Oktober blev han Bedste Hvalp på Bundessieger udstillingen i Tyskland.

*

Maj 2013 Ferietur til Zadar, Kroatien

Og ja, turen til Kroatien…

Fantastisk. Det primære for os var en ferietur, men hvorfor ikke prøve at udstille også – Nu var vi jo afsted og havde hundene med..

*

Heldigvis viste sommeren sig i Danmark også fra sin bedste side. Hvad mere kan man næsten ønske sig. Det er blevet til rigtig mange super dejlige udstillinger og masser af muligheder for udendørs fritidsaktiviteter for og med vores guldklumper.

Tak til alle Jer vi har haft mange sjove, fornøjelige og konkurrerede timer med.

*

Lotus er blevet udstillet 4 gange i Danmark i år, sandelig om ikke hun ender op med at blive

KSS Racevinder – 3, 2013.

Hun sluttede året af med at blive Bedst i Racen (BIR), på den sidste udstilling for vores vedkommende i år. Vores skønne, smukke pige som i år fyldte 7 år – Vores daglige påmindelse om hendes far, Lac-Me’s No Dream Impossible “Remi” som vi måtte tage afsked med sidste år. Utroligt, som to hunde kan ligne hinanden!

Lotus BIR, KSS udstillingen i Middelfart 24/11-2013

*

Bella nåede lige at skrabe point nok sammen, inden hun rykkede ud af Juniorrækken (april), til at ende op med at blive

Årets JUNIOR – 3 2013.

Og Årets Shih Tzu – 9 i 2013.

Bella Årets Junior - 3, 2013

*

Vi er bare så stolte af vores hundes resultater opnået i år! Men ikke mindst, de fantastiske oplevelser og fornøjelser vi har af dem i hverdagen. Vi kan jo ligeså godt indrømme at det er dem der styrer hverdagslivet herhjemme..

*

Nullah

*

Nullah har i år haft et velfortjent “orlov” – Måske hun bliver at se i ringen igen i løbet af det nye år?

*

Mai Tai & Kishi

*

Kishi og Mai-Tai vores “gamlinger” kan 2. juledag fejre deres 10 års fødselsdag – Utroligt, som tiden bare flyver. Vi kan efterhånden mærke på dem at de har nogle år på bagen. Mange timer bruges i forskellige sovestillinger. Mai Tai som nyder når “mor” er på arbejde, så er hovedpuden fri og hun kan rigtig brede sig i sengen. Kishi sætter alle rekorder i at snorke – De som går forbi vores soveværelsesvindue om natten skulle bare lige vide at de vildeste snorkelyde, ikke kommer fra os – Men fra en hund, nemlig Kishi! 🙂

*

*

Vi vil gerne takke alle hundevenner, konkurrenter, nye og gamle hvalpekøbere m.m fordi I alle har været medvirkende til at give os et fantastisk og oplevelsesrigt år – Vi glæder os til det kommende, med forhåbentlig rigtig mange nye oplevelser og glæde..

Slutteligt, skal der herfra ønskes alle en rigtig glædelig Jul samt et stort ønske om et forrygende år 2014.

Marianne & Jan

Lotus 2011