De sidste 3 år, har vi startet året med enten at planlægge et kuld hvalpe eller at få et kuld hvalpe, allerførst i det nye år.. Det gør vi så ikke i 2023!
Men sidste år, så vi i denne tid frem til at Mimi skulle have et kuld hvalpe..
Mimi nedkom d. 28 marts 2022 med sine 5 stjerner. Lille hjerterøv, Viggo, Miso, MiniMii og Tigerdyret – 3 drenge og 2 piger. 5 unikke små nye liv, og Mimi viste sig at være en fantastisk lille mor.
At hun få dage efter fødslen, fik en infektion og kæmpede en kamp imellem liv og død de næste 6 dage, samtidig med at hun passede sine hvalpe til bravour, er en helt anden snak.. Heldigvis lykkedes det, at vi sammen med Mimi og dyrlægen vandt kampen – Både Mimi og de 5 hvalpe er her endnu ❤️ Men sikke en omgang og nogle hårde dage, hvor vi ikke vidste hvilken vej det ville gå.. Heldigvis har vi glemt alt om dette nu, og de 5 små er netop fyldt 9 måneder…
Det blev en lang hvalpetid her. Viggo og MiniMii flyttede hjemmefra i juni/juli. Men da Miso skulle flytte til Island, skulle han blive til midt august og “Hjerterøv” og “Tigerdyret” er herhjemme.. Så her har været travlt, rigtig travlt. At opdrage og socialisere en hvalp kræver en del – Her var så 3 hvalpe..
Jeg tænker, at både Jan og jeg kan mærke vi ikke er helt nye længere.. Men også at vi er “lykkedes”. Det har været super sjovt, at se dem udvikle sig sammen og hver for sig.
Ikke mange udstillinger er det blevet til for os, i Danmark i år – Faktisk kun én… Den anden vi var på, var et skue i vores kreds.
Men i juni deltog vi, i den ene ud af 3 DKK udstillinger i Vejen.
Gioia gav den gas, blev BIR og fik det danske cert hun manglede for at blive Dansk Champion!!
Senere på året var vi en tur i Tyskland, hvor hun blev “Herbst Sieger ´22” og lukkede sit tyske championat – Derfor kan hun nu også tilføje VDHDECH på sit cv. Sådan Gioia!!
❤️ 2022 blev hendes år ❤️
Egentlig skulle Mimi have haft en lang pause, efter sine babyer – Men vi besluttede at tage på en længere tur i november for at se om ikke vi kunne få gang i Stella. Mimi er ved at få ud af “sit gode skind” når vi udstiller og hun ikke skal i ringen – Derfor blev hun også tilmeldt i Schweiz.
Dette resulterede i at Mimi blev Swiss Show Champion, med 3 x BOS (bedste tæve).
Stella derimod fjoller stadig rundt og smider den ene og anden sejr væk, trods mange chancer ved de forskellige dommere… Jeg håber, hun snart er vokset sig fra sine nykker og tager sig sammen. Hun er gudesmuk og kan det hele, hvis hun vil – Måske 2023 vil blive hendes år?!
Man kan jo drømme og krydse fingre…
Vita og Sally, har fået lov til at køre på frihjul i år – De har ikke lavet en skid, udover at være vores små lykkebringere.
Nullah nyder sit pensionist liv og er på vej mod de 14 år. Hun er ved at være en gammel pige. Hun kan heldigvis klare at være med på tur, men bruger rigtig meget af sin tid på at sove.
Vores skønne, skønne Bella måtte vi desværre tage afsked med i 2022.
Det var skrækkeligt, og meget pludseligt.
Jan sad, nussede med hende, da hun pludselig gik i krampe – Ja, vi fløj afsted til dyrlægen..
Det viste sig, at vores lille pige var ramt af en stor hjerneblødning – Derfor tog vi den hårde beslutning at hjælpe hende på vej til hundehimlen. Heldigvis var vi hos hende hele tiden, og kunne fortælle hende hvilken skat hun var, kysse hende og fortælle hvor højt vi elskede hende, imens hun sov stille ind.
Det var hårdt – og, det er stadig hårdt. Denne lille smukke pige fra Italien.. Vi savner dig ❤️
2022 blev også året hvor
Happy Noise M&M´s Dario
blev International Champion.
Tak Marianne Schaumann
Happy Noise Ti Amo
fik sit sidste CAC og blev Dansk Champion.
Tak Jytte Jørgensen
Og så til sidst, ham der virkelig har givet den gas rundt i Europa og i Danmark!
CIB SKCH SICH DKCH CZCH SECH DECH DEVDHCH LUXCH HUCH
Belgian Winner ´22 Fjordvinder ´22
🌟Happy Noise M&M´s Pelle Eye Catching Star🌟
Årets Shih Tzu 2022
Årets GULD hund 2022
Sådan Pelle og Marianne Schaumann!!!
Vi er MEGET stolte – TAK💙
Dette var vores afsked med 2022,
et glædens år, men også et sorgens år. Eller livets gang..
Vi sender en speciel tanke til vores hvalpekøbere, nye som “gamle”.
Vi er jer dybt taknemmelige for at i elsker og passer “vores hvalpe” så flot.
Vi elsker jeres løbende hilsner, billeder, pasning og besøg.
TUSIND TAK for hver og en.
Tak også til vores hundevenner, konkurrenter og træningspartnere m.m for at være medvirkende til at give os endnu et oplevelsesrigt år – Vi glæder os til det kommende år, med forhåbentlig rigtig mange nye, sjove oplevelser og begivenheder med vores skønne små.
Vi ønsker hermed alle et fantastisk år 2023 – Vi ses derude, forhåbentlig mere i år end i det gamle..
Marianne & Jan