Hvalpenes udvikling

Hvalpenes udvikling:

0-13 dage.

De nyfødte hvalpe er meget hjælpeløse. De kan ikke selv holde sig varme, men er afhængige af
tæven og deres søskende for ikke at blive for kolde. De kan hverken se eller høre, deres lugtesans er
stadig kun mangelfuldt udviklet; det samme gælder smagssansen. Deres følesans er til gengæld
noget bedre udviklet. De er kulde og varmefølsomme, og kan i høj grad registrere berøring, tryk og
smerte.

Desuden har de en god genopretningsrefleks. Det vil sige, at de hurtigt kommer på ret køl igen, når
de væltes omkuld.

I starten bevæger de sig i rykkende zig-zag bevægelser primært ved hjælp af hoved, bryst og forben,
mens bagkroppen er mere inaktiv. Bevægelserne vil foregå cirkulært, til de mærker varmen og evt.
berøringen fra mor og kuldsøskene.

13-20 dage.

I denne periode begynder hvalpenes sanser at vågne, og de kan efterhånden modtage flere
informationer om deres omgivelser.

Øjnene åbnes i starten af perioden, og i slutningen af perioden begynder hvalpene at registrere lyde.
I løbet af denne periode bliver de også bedre til at bevæge sig omkring. I slutningen af denne
periode vil de begynde at opsøge og undersøge genstande og skabninger i deres nære omgivelser.

3-8 uger

Denne periode er den første og vigtigste del af socialiseringsperioden, som forløber til hvalpene er
ca. 12-16 uger gamle.

Der sker en markant udvikling af hvalpenes bevægelsesmønster og indbyrdes kommunikation i
denne periode. I starten følger de primært efter hinanden, fra 5. uge løber de rundt sammen og fra 7.
uge begynder de at lave angreb på hinanden i grupper, de slås mere og bider i hinanden en stor del
af tiden. Denne del af deres adfærd har stor betydning for udviklingen af deres sprog, deres
indbyrdes relationer, og er også vigtig for at træne bidehæmning (de finder ud af, hvor hårdt de kan
bide uden at skade hinanden). Der er store individuelle og raceafhængige forskelle på hvalpenes
grad af aggressivitet og lyst til at løbe efter og slås med hinanden.

Det er også i denne periode deres hjerne danner sig et billede af, hvad der er kendt og hvad der er
fremmed. Hvalpenes hjerner udvikler sig med imponerende fart i denne periode. Væksten foregår
udelukkende ved dannelse af forbindelser mellem de enkelte hjerneceller i takt med at hvalpene
modtager sanseindtryk fra deres omgivelser. Lever hvalpen i et miljø fattigt på indtryk i denne
periode, vil der altså ikke dannes det samme antal forbindelser, som hvis hvalpen modtager et større
antal sanseindtryk i perioden. Man kalder også denne periode for den kritiske periode, da hvalpen
ikke på et senere tidspunkt i livet har mulighed for at danne de forbindelser mellem hjernecellerne,
som bør dannes her.

Socialisering af hvalpene:

Socialisering er betegnelsen for den udvikling hvalpene gennemgår, mens deres hjerne danner sig et
billede af, hvad der er kendt og hvad der er ”fremmed”. Da man som opdrætter bestemmer, hvilket
miljø hvalpen vokser op i, er man også ansvarlig for hvalpens ”verdensbillede”.

I praksis betyder det at hundehvalpe, der for første gang i sit liv præsenteres for et menneske, når de
er 3 uger gamle, straks vil opsøge og undersøge personen, selvom denne forholder sig passivt. Sker
præsentationen først, når de er 5 uger gamle, skal hvalpene præsenteres for vedkommende flere
gange, før de samler mod til at kontakte personen, og hvis de først præsenteres for mennesker, når
de er 14 uger gamle, vil de aldrig selv opsøge kontakt. På dette tidspunkt har deres frygt for det nye
for længst overhalet deres nysgerrighed.

Under mere naturlige forhold end dem vi tilbyder vores hunde, er det fornuftigt, at de meget tidligt i
livet lærer at betragte deres nærmiljø som naturligt og ”ufarligt”, mens de nye indtryk de støder på,
når de begynder at færdes lidt alene er potentielt farlige. Jo ældre de bliver, og jo
længere væk fra hulen og deres mor de kommer, jo mere skal de være på vagt.

Frygten for nye indtryk begynder at stige, når hvalpene er 5 uger gamle. På samme tid vil deres
nysgerrighed derfor gradvist aftage. Når hvalpene er 12-16 uger gamle vil de have behov for tid og
hjælp til at stifte bekendtskab med ukendte genstande og skabninger. Man siger, at
socialiseringsvinduet lukker på dette tidspunkt, da der herefter ikke længere er mulighed for at
socialisere hvalpen, men tilvænning kan naturligvis stadig lade sig gøre, dette er blot en meget
langsommere og mere omstændig proces.

Den beskrevne udvikling er naturligvis praktisk for dyr, der lever vildt, som hurtigt skal lære at
klare sig selv, men hvor alt ukendt kan være farligt.

I det samfund, hvor vi anbringer vores hunde kræves en meget stor indsats fra især opdrætters, men
også fra hvalpekøbers side for at sikre hunden et trygt og godt liv omgivet af børn, voksne, biler,
toge, rulleskøjter, knallerter, fyrværkeri, støvsugere, hårtørrere osv.

Opdrætterens opgave:

Som opdrætter har man langt det største ansvar for, at hvalpen får en god start.
Det er naturligvis vigtigt, at forældredyrene har et godt og stabilt temperament, men derudover har
man ansvaret for hvalpene i den vigtigste del af deres socialiseringsperiode.

I denne periode er det vigtigt, at hvalpene jævnligt hilser på mange forskellige mennesker af begge
køn og i alle aldre. Et 2 årigt barn med høje hvin og klodsede bevægelser er ikke det samme for
hvalpen som en 50-årig mand med fuldskæg eller en kvinde med stor hat eller solbriller.
Selvom det måske lyder fjollet er det en god ide jævnligt at klæde sig ud, når man håndterer
hvalpene. På denne måde vænner de sig tidligt til store hatte, skæg, solbriller, tørklæder,
styrthjelme, rulleskøjter osv.

Dagligdagslyde fra vaskemaskinen, støvsugeren, hårtørreren og barbermaskinen, samt forskellige
typer af musik bør også være en del af hvalpenes daglige lydbillede.

Fra hvalpene er ca. 5 uger gamle, bør man begynde at tage dem med udendørs – sammen eller hver
for sig for at vænne dem til de lyde, lugte og andre indtryk, der findes udendørs.

Samtidig kan man benytte chancen til at lade hvalpene gøre sig rene på underlag af forskellig type,
dvs. græs, fliser, grus, jord osv., da de senere vil være ”loyale” over for det underlag, de tidligere
har brugt som toilet.

Det er derfor også vigtigt, at hvalpene ikke kun har prøvet at gøre sig rene på savsmuld eller
avispapir, da det kan give den nye ejer et unødvendigt stort arbejde med renlighedstræningen.
Samtidig kan man i denne periode vænne dem til bilen. Små køreture af få minutters varighed vil
være gavnlig tilvænning, når de senere skal transporteres til deres kommende hjem. Køreturene bør
foretages på tom mave, da det gerne skulle være en god oplevelse, og hvalpe nemt bliver køresyge.

Det er vigtigt, at alle oplevelserne gemmes som gode erfaringer hos hvalpene, hvorfor de naturligvis
ikke skal udsættes for overlast fra uforsigtige børn eller voksne. Al samvær med børn bør være
under opsyn af en voksen person, og det er en god ide, at eventuelle gæster sætter sig ned til
hvalpene frem for at bære rundt på dem.

Oplevelser som det er vigtigt, men vanskeligt, at give hvalpene i den første tid kan af og til tilbydes
som lydspor. Dette gælder fyrværkeri, skud, tordenvejr, tung trafik osv., der kan købes som
optagelser på CD – og på denne måde tilbydes hvalpene tidligt. En knaldhættepistol kan bruges til
at vænne hvalpene til lyden af skud.

Er der nogle af disse oplevelser som skræmmer hvalpenes mor, eller andre ældre hunde i
husstanden, bør hvalpene isoleres fra disse hunde, mens eksponeringen står på, så de ikke lader sig
påvirke af disse hundes frygtreaktioner.

For at kunne overskue hvilke oplevelser, man har tilbudt hvalpene i den kritiske periode, kan det
være en hjælp med et krydsskema, som udfyldes i takt med de oplevelser man har tilbudt hvalpene.
På denne måde kan man bedre overskue, hvilke oplevelser man har været flittig til at tilbyde
hvalpene, og hvor man mangler at sætte ind. I sidste ende kan det også være en hjælp til
hvalpekøberne, så de kan gøres opmærksom på, hvor det især er vigtigt, at de yder en indsats, når de
får hvalpene hjem.

Hvalpene flytter hjemmefra:

Når hvalpene er 8 uger gamle, må de flyttes fra mor og søskende til deres nye hjem. Det er en stor
omvæltning. Lyde, lugte og synsindtryk vil være forskellige fra det de er vant til, og for første gang
skal de undvære den flok, de har levet i og med døgnet rundt. Det er vigtigt at give de nye
hvalpeejere lidt information om, hvordan de gør overgangen nemmest for hvalpen, og dermed dem
selv.

Det er naturstridigt for en lille hvalp at blive isoleret så tidligt, hvorfor det er vigtigt at den får lov til
at være en del af sin nye familie.

Den skal altså ikke ligge alene, isoleret fra resten af familien, før den er faldet til og føler sig tryg i
det nye hjem.

De første uger bør hvalpens kasse stå ved siden af sengen om natten, eller man bør ligge på en
madras ved siden af hvalpens kasse. Man kan så lægge en hånd ned i kassen til hvalpen, hvis den
bliver urolig. På den måde er det også nemmere at registrere, når den vågner, så den kan komme
udenfor og gøre sig ren.

Samtidig kan det gøre overgangen nemmere for hvalpen, hvis man investerer i en DAP- diffuser ®.
Det er en lille fordamper til at sætte i stikkontakten, som frigiver et beroligende stof (feromon), der
svarer til det hvalpens mor har frigivet fra kirtler på bugen fra hvalpene var ca. 3 døgn gamle.
Stoffet kan hverken lugtes eller registreres af mennesker, og påvirker os heller ikke.
Man kan aftale med hvalpekøberne, at de får et gammelt håndklæde el.lign. med hjem, som har
ligget i hvalpekassen og lugter dejligt af tæven og hvalpene.

Det kan desuden være en god ide at give hvalpene en pose foder til 1-2 ugers forbrug med, så de
ikke skal skifte både miljø og kost samtidig. Hvis hvalpekøberen vælger et andet foder til hvalpen,
kan overgangen så ske gradvist, når hvalpen har vænnet sig til sine nye omgivelser.

Hvalpekøberens opgave:

Når hvalpen er 8 uger gammel kan den flytte til sit nye hjem, og nu overtages ansvaret for korrekt
prægning af hvalpekøberen. Er hvalpen ikke solgt, er det vigtigt, at opdrætteren er bevidst om at
arbejde videre med hvalpen, da en hvalp, der f.eks. flytter fra land til by som 14-ugers og aldrig før
har oplevet trafik og larm, vil få meget svært ved at vænne sig til dette.

Nu er det for alvor tid til at opdage den store verden – både menneskenes og hundenes verden.
Menneskeverdenen indebærer et behov for at stifte bekendtskab med trafik, hjælpemidler, åbne og
lukkede trapper, broer, tunneller, kørsel i bil, bus og tog. For nogle hunde er det vigtigt at kunne
færdes på en båd, og de fleste hunde vil have gavn af tidligt at stifte bekendtskab med andre husdyr
som heste, får, køer, katte, kaniner, stuefugle osv.

Samtidig skal kendskabet til forskellige mennesketyper, husholdningsmaskiner, fyrværkerilyde osv.
holdes ved lige.

Det er naturligvis ikke praktisk muligt at præsentere hvalpen jævnligt for alt, hvad den kommer til
at møde senere i sit liv i løbet af de første 1-2 måneder i det nye hjem. Jo mere alsidigt et miljø den
er vænnet til, jo nemmere vil den dog have ved at acceptere nye ting, som vil ligne noget den har
oplevet før. Man siger, at hvalpen kan generalisere.

Samtidig er hvalpen i gang med en meget vigtig udvikling af sit sprog. Dette sprog består bl.a. af et
meget varieret kropssprog, som vi mennesker har svært ved at hjælpe den med at finpudse. Derfor
er det vigtigt, at den dagligt hilser på og leger med andre hunde af forskellige størrelser og racer.
Især leg med andre hvalpe er gavnligt for denne udvikling, og er i øvrigt med til at lære den at styre
sit kæbetryk, så den ikke bider for hårdt under leg senere i livet.

Dette behov kan i byområder ofte opfyldes ved daglige besøg i de lokale parker, men det er en god
ide at tilmelde sig et hvalpesocialiseringskursus eller andre arrangementer af samme karakter, hvis
der er mulighed for det.

Når hvalpene er flyttet:

De fleste tæver nyder freden, når deres hvalpe er ”flyttet hjemmefra”, men sker det på en gang kan
overgangen godt være lidt voldsom. I de fleste tilfælde vil det hjælpe tæven, at man bruger noget af
al den energi, man før har ofret på hvalpene til at aktivere hende. Under alle omstændigheder bliver
hunden aldrig for gammel til sjove og lærerige aktiviteter, og livet er jo ikke slut, fordi man er
blevet mor.

Kilde: Opdrætterguide,  af Dyrlægene Pernille Wennich,  Christina Lager, og Pernille Blok-Riisom.