14/12-2020 Tak for i år..

29.10.2006 – 01.01.2020

Nærmest allerede inden det nye år var skudt igang, måtte vi tage den tunge beslutning at hjælpe Lotus på vej til hundehimlen.. Hun fik efter dyrlægens bedste overbevisning, en hjerneblødning først på aftenen og der var intet at stille op for vores gamle pige.

Her knap et år efter er det stadig slemt at tænke på – Jeg havde jo håbet på hun holdt for evigt. Lotus var min “lille baby”, min lille kloge læremester og soulmate. Hun blev valgt ud af to kuld hvalpe i 2006, måske det er mere korrekt at skrive at hun valgte os? Jeg ved det ikke, men jeg har aldrig været i tvivl om, at det var hende der skulle blive. Heller ikke selvom hun til tider kunne være en prøvelse.. Dette ment på den gode måde, men vi var ikke altid helt enige om tingene, til det jeg gerne ville – Nemlig udstilling..

Hun var, set med mine øjne ganske fantastisk og virkelig en hund der kunne “sparke røv” i udstillingsringen – Det kunne hun også, altså når hun gad.. Eller lige syntes det var sjovt..

De 2-3 første år gad hun så ikke det sjov. Hun kunne gå smuk og fin uden for udstillingsringen – ALT kørte helt perfekt og hendes smukke høje “teacup-tail” stod høj og smuk, men så snart vi gik i ringen på dagens udstilling …. Nix, glem det mor og vi kunne feje gulvet med halen. Øv øv øv! Men efter en million – milliard ganges træning og forsøg på udstillinger sad det endeligt i skabet. Vores træning sammen, fyldt med kompromiser og Jan´s ord: “Opgiv Marianne, hun bliver ALDRIG udstillingshund” i baghovedet begyndte der stille og roligt at ske noget…

Derfor er det med STOR STOLTHED at kunne skrive at Lotus blev:

International Champion

Dansk Champion

Dansk Klub Champion

Tysk Champion

Tysk Champion (VDH)

Kroatisk Champion

Og som veteran opnåede hun også flere championater og titler som:

Veteran Champion (DK + Tysk + VDH)

Klub Toy Winner 2015

Bundes Veteran Sieger 2015

Årets Veteran i Danmark 2015

VDH Europa Veteran Sieger 2016

German Winner Veteran 2016

*Kvalificeret til Crufts i 2009, 2015 og 2016*

Så ALDRIG er der nogle der skal sige til mig “Giv op – Der er intet at gøre, lad den hund blive kæle, klappe hund!”

Jeg savner hende helt ubeskriveligt – Men det var ved at blive tid, desværre. Heldigvis putter hun nu dybt i mit hjerte og er et meget kært minde om en helt fantastisk lille hund. Og heldigvis min!

Lotus blev i 2009 mor til 4 skønne drenge: Angus, Lukas, Oliver og Charlie.

Charlie og Lotus på udstillingen i Dortmund 2018. Mor og søn, nærmest et spejlbillede af hinanden.

25.11.2009 – 17.06.2020 WVW18 DKVCH KLBVCH VDHVCH NLVCH DEVCH HUVCH SKVCH Happy NoiseFelix “Charlie”

Desværre måtte vi, et halvt år senere tage afsked med “Lille Fis” Charlie, som er Lotus´s søn.

Charlie var en ligeså stor personlighed som hans mor og gav den gas i udstillingsringen de sidste 3 år af sit liv – De første år drev han den af som familiehund 🙂

Aldrig vil jeg glemme turen til World Dog Show i Amsterdam, hvor han blev Best of Breed Veteran og World Veteran Winner 2018

Heller ikke turen til Crufts 2019…  Eller nogle af de andre ture for den sags skyld:

Benelux Veteran Winner 2018

Annual Trophy Veteran Winner 2018

Herbst Veteranen Sieger 2018

Slovakia Grand Prix Veteran Winner 2019

German Veteran Winner 2019

Herbst Veteran Sieger 2019

VDH Bundes Veteran Sieger 2019

Tak for alt og de fede oplevelser til Charlie og hans ejer.

WVW Happy Noise Felix “Charlie”
Ejer: Marianne Schaumann

Heldigvis var 2020 også meget mere end alt det triste..

Det blev nemlig året hvor Vita og Ralph skænkede os 4 fantastiske små..

Vita og Ralf (hvalpene er i maven på Vita)

Det blev 2 drenge og 2 piger

Robin, Pelle, Mia og Stella

Her 2 uger gamle (Mia – Robin – Stella og Pelle)

Vi ser med stor glæde og forventning frem til at se, hvad disse 4 skal bringe os af fornøjelser.

Hvalpene knap 10 uger gamle, sammen med deres far, mor og “farmor”.

Pga. Covid-19 er 2020 blevet et temmeligt udstillingsfattigt år. Vi nåede at udstille én gang i Danmark, og nåede blot 2 ture til udlandet. To af turene inden nedlukningen, og en i august (vores  sommerferie), til Ungarn og Bratislava på vej hjem. Lidt komisk, så hed vores hotel i Ungarn “Korona”..

I disse tider, er det lidt “komisk” at bo på Hotel Korona… (aug.2020)

Alligevel, og selvom vi ikke har været meget afsted i år har vores hunde opnået flotte resultater og championater 🙂

Mimi

Mimi (okt 2020)

Mimi er i 2020 blevet Slovakisk Champion (januar)

I august lukkede hun sit Internationale Championat, med at blive “Best of Breed” ved første mulighed, efter tidsfristen på udstillingen i Ungarn. Så hermed er titlen som International Champion i hus, efter 12 x CACIB

Desværre nåede hun ikke at lukke sine tyske, da de 3 udstillinger vi kunne deltage i blev aflyst pga. Corona. Men mon ikke vi når det en anden gang…

Vita

Vita

Vita lukkede sit championat i Slovakiet i januar 2020, og dermed Slovakisk Champion.

Det var på denne udstilling hun stod som BOB og Ralph som BOS.

Fedt når tingene lykkes 🙂

Og hun var så klar til at skulle være mor.

Bella

Bella (okt. 2020)

Bella blev på vores første tur i januar til slovakiet, Slovakisk Veteran Champion.

Og på turen til Ungarn i august, Ungarnsk Veteran Champion.

Bella ny Ungarnsk Veteran Champion

Stella

Stella lige fyldt 6 måneder, på udstilling i Ungarn.

Stella det lille stjernedrys, deltog i 3 udstillinger da vi var i Ungarn, og for første gang nogensinde har vi fået en Puppy Champion. Lidt til at grine over da vi ikke i DK kan opnå denne titel, men i bl.a Ungarn kan dette opnås ved at vinde sin klasse 3 gange og dermed Grand Puppy Winner.

Hendes brødre Pelle og Robin var også med på turen.

Pelle blev 2 x BOB puppy, og Robin anden bedste hanhvalp.

SÅ stolt af de tre små der var med – Mia, der er flyttet hjemmefra har travlt – Hun hjælper nemlig sin mor med at bestyre en møbelbutik 🙂

Nullah – Gioia – Sally

Husets øvrige beboere har også været med når vi har været afsted. Nok mest på hyggeplan, men det er der jo heller intet galt i.

Gioia har på turen til Ungarn åbnet for sit ungarnske championat, så hun tager måske, hvis det bliver muligt i fremtiden revanche i et par øst europæiske lande?

Nullah har nydt en pensionisttilværelse og Sally har nok mest dyrket hunde Yoga 🙂 Men det var dette det blev til for dem i år, udover alt det vi ellers går og laver herhjemme.

Nåh ja, og ikke at forglemme… Det var en FED dag og oplevelse på udstillingen i Bratislava, at sidde med BOB + BOS (racens bedste tæve og bedste han)

I LOVE IT

🙂

Mimi – Dario

Slutteligt sender vi en speciel tanke til de hvalpekøbere, der i år har måtte sige “på gensyn” til deres lille Happy Noise ven. Det er så hårdt at miste disse helt specielle små venner, og svært at trøste, men alligevel en stor tak til alle om, at i har elsket jeres lille ven, og tak fordi i også deler det med os. Vi er dybt taknemmelige.

Tak til vores hundevenner, konkurrenter og hvalpekøbere m.m for at være medvirkende til at give os et oplevelsesrigt år – Vi glæder os til det kommende år, med forhåbentlig rigtig mange nye, sjove oplevelser og begivenheder med vores skønne små.

Vi håber og krydser fingre for at denne lortevirus der hæmmer hele vores liv og muligheder forsvinder – Vi vil SÅ gerne holde en Happy Noise hvalpekøber dag og kunne 2021 give mulighed for dette, ja så er vi mere end klar!

Vi ønsker hermed alle en rigtig glædelig Jul samt et ønske om et fantastisk år 2021.

Marianne & Jan

En dejlig dag i haven (okt. 2020)