16/3-2013 KSS, Fredericia – Shih Tzu specialudstilling
Årets første udstilling i Klubben for Små Selskabshunde
Mekong Jiang Tsedang “Bella Vita” – Bedste tæve – 3
Happy Noise Kis Twice Miss Lotus – Bedste tæve – 4
Dommer: Martin Baskaran, Spanien.
Årets første udstilling i Klubben for Små Selskabshunde
Mekong Jiang Tsedang “Bella Vita” – Bedste tæve – 3
Happy Noise Kis Twice Miss Lotus – Bedste tæve – 4
Dommer: Martin Baskaran, Spanien.
Natten til lørdag nedkom Nullah med sine længe ventede hvalpe!
I alt 6 smukke hvalpe – 2 piger og 4 drenge.
Den første hvalp blev født kl. 02.36 og den sidste kl. 05.15.
Nullah og hvalpe trives – Alle har det godt og vægten øges stille og roligt. Nullah er meget glad for hvalpene og forlader nødigt hvalpekurven. De nusses og pudses efter alle kunstens regler og vi kan blot sidde at betragte den lille familie med et stort smil på læben.. Vi elsker det og glæder os vildt til vi skal være mere aktive.
Der vil i løbet af kort tid blive lavet individuelle sider om hvalpene på vores hvalpeside, med billeder og forskellige oplysninger.
De er alle SÅ smukke og skønne – Vi er meget tilfredse med resultatet 🙂
Et nyt år begynder..
Vi forlod det gamle år med nyheden om at Nullah var drægtig – Derfor forventer vi at dette års absolutte højdepunkt kommer i slutningen af januar. Hvalpene som vi troede, vi skulle fornøje os med i 2012 lod vente på sig… Men uha, vi glæder os usigeligt. Vi har ikke haft glæden af et hvalpekuld siden 2009, så det bliver bare SÅ spændende…
I starten af januar, har vi haft den store fornøjelse og glæde at få produceret en lille film med vores Shih Tzu. Vi var ikke et øjeblik i tvivl om at optagelserne skulle foregå ved vores yndlings lufte/legested ved Vesterhavet. Et sted vi tager til så snart det er muligt for os. At have Shih Tzu, også i fuld pels udelukker ikke et frit hundeliv. Et liv med duftoplevelser og vidde, plads at boltre sig på, grave huller og tage lange vilde løbeture. At vi på optagelses dagen blev beriget med det mest fantastiske vintervejr, betragter vi som en ekstra gave..
Tusinde tak til Nikolai Tuborg, for vores lille fantastiske film – Den lever til fulde op til vores forventninger!
*
5 januar 2013
Nytårsshow – DKK Kreds 6, Århus
Happy Noise Kis Twice Miss Lotus – BIR BIG-3
Mekong Jiang Tsedang “Bella” – Bedste Junior.
Dommer: Sue Dykes, England.
Dette år, blev et noget anderledes år end forventet!
Vi havde regnet med et stille udstillingsår og Nullah’s første hvalpe – Men sådan blev det ikke helt…
Starten af året startede ganske forfærdelig – Vi måtte d. 24 februar, tage en ganske uventet afsked med vores helt fantastiske Shih Tzu dreng, Remi. Han stoppede sin udstillingskarriere, med at blive Amsterdam Veteran Vinder 2011 og skulle nu bare nyde sin alderdom sammen med os alle, uden krav og forventninger til at stå frisk i udstillingsringen. Sådan blev det desværre ikke..
18/04-2001 – 24/2-2012
DKCH SECH NOCH NORDCH WVW-10 Amsterdam Veteran Winner-11
Lac-Me’s No Dream Imopssible – “Remi”
Du var en helt fantastisk dreng – Vi savner dig og din helt fantastiske personlighed!
Specielt i denne tid – Remi’s nisse er pakket ud af julekassen og har fået en ganske særlig plads herhjemme…
*
Alt dette vidste vi naturligvis ikke, da “Bella” blev udset som hans kommende “kæreste”.
Jeg var i sorg over Remi næsten ved at aflyse denne pragtfulde lille pige fra Italien – Heldigvis tog vi alligevel turen i Påsken og hjem kom hun… Hvilken herlig lille pige og sikke et temperament. Hun har taget hele familien med storm og har opfyldt vores forventninger til hende fuldt ud. Og Nullah’s nye bedste ven.. De to, kan virkelig blive enige om hvilke ting der har betydning i livet 🙂
Bella har allerede inden hun fyldte 1 år, opnået to titler: DEJCH og VDHDEJCH (Junior champion i Tyskland)
Nullah som vi troede skulle have sine første hvalpe i år, snød os – Ingen løbetid… Så ingen hvalpe!
Dog kom løbetiden i november og hun har været på kærestebesøg – Vi krydser i øjeblikket fingre for en drægtighed og vil skanne hende lige inden jul – Hvis der er gevinst, vil det ubetinget blive årets bedste julegave og hvalpe i januar 2013 🙂 Det ville være SÅ fantastisk! Her har ikke været hvalpe siden 2009 – Samme år Nullah selv blev født.
Nullah er ikke udstillet ret mange gange i år – Alligevel har hun opnået 3 titler. Hun er blevet Tysk champion, Tysk klub champion og Dansk champion
Vores to elskelige Shih Tzu piger, Kishi og Mai-Tai fylder 2. juledag 9 år – Utroligt som tiden går og når man ser dem spæne rundt, specielt på vores strandture.. Ja, så er der ingen alder som trykker der. De står bestemt ikke tilbage i kapløbene med de unge hunde..
Et lille resume fra året der snart er gået her – Vi holder nu pause indtil 2013.
Tak til alle for mange hyggelige og sjove timer til udstilling, træning og privat – Vi ser frem til mange gode timer til næste år og et håb om at starte det nye år med Shih Tzu babyer…
Marianne & Jan
Vi ønsker hjertelig tillykke til Charlie, Angus, Oliver og Lukas
Vi har modtaget dette skønne billede af fødselsdagsbarnet, Charlie og samtidig med var vi så heldige at dele lidt af dagen med Lukas og familie som besøgte os på dagens udstilling i Middelfart.
Det var SÅ skønt at se ham ligge og kigge på alt hvad der foregik i hallen. Han drømmer sødt i nat 😀
Også en lille hilsen fra en træt Angus, som sover på sin fødselsdagsgave..
To dejlige udstillingsdage i Messecenter, Herning.
Dansk Vinder udstilling, lørdag: Bella, Excellent – Bedste juniortæve.
Dommer: Frode Jevne, Norge.
*
Nordisk Vinder udstilling, søndag: Bella Excellent – 4 Vinder, juniortæver
Dommer: Jo Scherpers, Holland.
Tusinde tak, til Dorte ( www.dorte.nu) for de skønne billeder af Bella. 🙂
Vi har i dag været til Shih Tzu træf i Hobro..
En herlig dag i selskab med andre Shih Tzu ejere og masser af de dejlige pelsdyr, i alle aldre.
Bella og Nullah var med og specielt Bella nød det til fulde…
Hun er en lille bandit, som gerne smuttede hen til de “store” drenge så snart hun så sit snit til det….
Og så nød vi til fulde at Lukas (Lotus søn) og familie deltog – De snuppede så også lige hovedgevinsten i det amerikanske lotteri. Tillykke med gevinsten – Vores “gevinst” var at se Jer alle tre igen, tak!
Nullah V1 åbenklasse tæver – CAC
Dette var det sidste tyske CAC til samlingen og Nullah er dermed også VDH DECH
Bella V3 juniorklasse tæver.
Vi var ikke helt så “heldige” i dag – Dommeren ønskede sig større øjne og højere hale, alt andet var perfekt.
Pyt-pyt! Uanset hvad var Bella den smukkeste af dem alle ..
🙂
Dommer: Wendy Paquette, Canada
Årets sidste tur med campingvognen, gik som de to foregående år til den store udstilling og Messe “Hund & Pferd” i Dortmund.
Igen i år udstillede vi fredag og søndag – Lørdagen blev brugt på at se hesteshows, rideudstyr og alverdens boder til hest og hund. Det er altså en oplevelse værd.
Som det efterhånden er blevet en tradition camperede vi på den store p-plads ved Dortmunds fodboldstadion. Vi var de første på pladsen, så den bedste plads blev nøje udvalgt med god plads omkring..
Vejret var en lidt blandet fornøjelse, men heldige var vi nu alligevel. Vi gik til udstillingen i tørvejr fredag, men alt imens dette foregik regnede det i et væk. Da vi skulle retur til campingvognen, klarede det op og blev køligt flot efterårsvejr. Lørdagen var i solens tegn – Lige indtil kl. 18, så regnede det så hverken hunde eller vi ville ud.. Hundene gik iseng og da vi stod op søndag morgen, var det igen tørt og opholdsvejr – Godt der er opfundet en generator, som kan sørge for strøm til indendørs aktiviteter og ikke mindst hundefønen…
Men uanset vejr, vind og resultater nyder både hunde og vi disse campingture – Dejlige ferier og oplevelser i vores hverdagsliv.
Endnu en herlig weekend, med udstillinger og camping som vi alle elsker. Denne gang var vi til DKK Internationale udstilling i Vejen. Selvom vejret, specielt fredag og lørdag var temmeligt vådt er der noget helt specielt ved at deltage og bo i campingvognen, blandt mange andre forventningsfulde hundevenner.
Søndag var der et pragtfuldt sensommervejr – Vi udstillede “kun” Bella, så der var masser af tid til snak ved ringsiden.
4/8-2012 Internationaludstilling. Bedste Junior tæve – JCAC v/dommer: Grace Godwin, England
5/8-2012 Nationaludstilling. Bedste Junior tæve – JCAC v/dommer: Barbara Pallasky, Tyskland
Vel hjemme efter vores ynglingsudstilling i Klubben for små selskabshunde – Fem dage med camping, hygge med hundevenner og tre udstillinger. Vejret var pragtfuldt det meste af tiden, dog blev udstillingen rykket ind i Hallen lørdag og søndag pga. nogle gevaldige byger. Bella var den eneste vi udstillede og vi er SÅ stolte af vores “Lille-fis”, som er rigtig dygtig…
Men det bedste af det hele ved denne udstilling er at vi og alle hunde er afsted sammen på campingferie.
Tak, til alle hundevenner for nogle herlige dage!